Kan karrierevejledning gøre humanister klogere på deres kompetencer?

En del nyuddannede humanister sidder efter endt uddannelse i lang ledighed. Mange fortæller, at de især har svært ved at definere deres kompetencer – både overfor sig selv og overfor mulige arbejdsgivere. Så hvordan kan den nød knækkes? Det forsøger vi at se nærmere på i ny artikelserie.

Lea Guldbrandsen, Lasse Petersen og Christoffer Rewitz

I en ny spørgeskemaundersøgelse foretaget i forbindelse med denne artikelserie blev danske humaniorastuderende og færdiguddannede humanister blandt andet spurgt ind til, hvad der kunne gøre det nemmere for studerende på deres uddannelse at komme i arbejde. Her var det tydeligt, at mange efterspurgte et større fokus på egne kompetencer – og især på at kunne formidle disse kompetencer til arbejdsgivere og andre relevante parter.

”Formidlingen af, hvad jeg helt konkret kan, mangler jeg,” skriver én blandt andet, mens en anden efterspørger ”mere forståelse for anvendeligheden af de kompetencer, man tilegner sig.” Andre pointerer desuden, at arbejdsmarkedet ikke har forståelse for, hvad man som humanist kan bidrage til.

Så hvad kan man gøre, for at de studerende bedre kan forklare, hvad de kan, både overfor sig selv og deres kommende arbejdsgivere, og måske have nemmere ved at finde jobs? Et hjælpemiddel kan være den vejledning, universitetet allerede tilbyder. 

Fra uddannelse til arbejdsgivernes virkelighed

Karrierevejledning eksisterer nemlig på uddannelsesstederne, enten hos studievejledere eller hos deciderede karrierevejledere, og på Arts hos Aarhus Universitet har man valgt at samle det hos Arts Karriere, som sammen med Jobcenter Aarhus og Jobcenter Skanderborg er med til at vejlede de studerende om det arbejdsliv, der venter dem efter universitetet. 

”Med de humanistiske uddannelser er der rigtig mange forskellige veje, de studerende kan gå. Så de har brug for at finde ud af, hvad det er, de kan med deres uddannelse, og hvordan den kan omsættes og bruges. Det oversættelsesarbejde kan de få hjælp til hos os,” siger Mette Busk Sørensen, som er karrierekonsulent hos Arts.

Ifølge Mette Busk Sørensen kan karrierevejledningens arrangementer klæde de studerende bedre på hver især. At tage hånd om udfordringen med de studerendes brobygning til erhvervslivet kræver dog også en indstilling fra både dem selv og deres undervisere.

”Vi oplever, at mange studerende ikke beskæftiger sig så meget med, ’hvad kan jeg få ud af den her uddannelse? Hvad vil jeg kunne bruge den til i det virkelige liv efterfølgende?’ Det er der nogle undervisere, som er rigtig gode til at snakke med de studerende om, men det er selvfølgelig meget op til underviseren selv,” siger hun.

Og det er her, at karrierevejledningens tilbud kan gøre en forskel.

”Hvis den studerende selv vil sætte fokus på det, og hvis de ikke synes, at de kan opnå det igennem uddannelsen, så kan de bruge vores arrangementer til at blive mere bevidste om, hvad det er, de kan, og hvad de egentlig har lyst til,” siger Mette Busk Sørensen.

Er du humaniorastuderende i Aarhus, vil vi rigtig gerne høre dine tanker om artiklen, du lige har læst. Kendte du til karrierevejledningen i forvejen? Har du brugt den selv? Hvad tænker du om muligheden? Og er der vigtige vinkler, vi har misset i vores historie? Giv meget gerne din mening til kende i kommentarfeltet nedenfor – eller på de sociale medier, hvor du opdagede artiklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *