Både mentaliteten hos de studerende og udformningen af undervisningen er vigtige elementer, når det kommer til at klæde humanister bedre på til arbejdsmarkedet. For selvom der findes karrierearrangementer, som ligger udenfor undervisningen, har de studerende nemlig ikke i høj nok grad tradition for at deltage i dem.
Af Christoffer Rewitz, Lasse Petersen og Lea Guldbrandsen
Nyuddannede humanister har sværere ved at komme i job end akademikere i andre faggrupper. Spørger man humanister, som enten stadig læser eller er nyuddannede, oplever de selv, at de har svært ved at definere deres kompetencer. Det viser en rundspørge, vi har lavet. Vi har tidligere skrevet om nogle af de tilbud, som universitetet har for deres studerende, som for eksempel frivillig vejledning eller mere fokus på arbejdsmarked i undervisningen.
Men er det nok, og er det nødvendigt at gøre mere fra universitetets side, eller skal de studerende selv blive bedre til at deltage i de arrangementer, som findes i forvejen? John Tøndering, som er studieleder på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, fortæller, at der ikke er så stor tilknytning til karrierearrangementer udenfor undervisningen.
”Det er nok vores erfaring. Det er vigtigt at få det ind i undervisningen. Læren er, at det skal være så tæt på fagligheden som overhovedet muligt – så tæt på deres undervisning som overhovedet muligt. Derudover er de studerende altså meget bevidste om, at de skal gøre sig lækre i forhold til arbejdsmarkedet.”
Det er et billede, som Pinoe Andersen, der er studievejleder og studerende på RUC, godt kan genkende:
”Jeg har ikke lyst til at lyde hård ved studerende, for jeg ved godt, at studerende er pressede på alle mulige fronter, og det er også hårdt at gøre den der ekstra indsats oveni alt det andet, man laver som studerende. Det er ikke alle, der magter det. Men det er bare godt givet ud at lægge lidt mere fokus på det. Bruge de muligheder, der er. Der synes jeg nogle gange, at de studerende godt lige kan sparke sig selv lidt mere i gang.”
Men er det udelukkende de studerende, der skal blive bedre til at udnytte de tilbud, som universiteterne kommer med? Underviserne skal måske også blive bedre til at tænke arbejdsmarkedet og erhvervslivet ind i deres undervisning. Lasse Christian Arboe Sonne, lektor og studieleder på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, peger på, at det kan være en udfordring for undervisere med en akademisk karriere at tænke erhvervslivet ind i deres undervisning.
”Meget af udfordringen er, at underviserstaben hos os ikke er folk, der har haft job ude i et ministerium eller i en virksomhed. Det er folk, der har gået den akademiske karrierevej. De har aldrig forladt det her beskyttede værksted, vi kalder universitetet. De er blevet derinde, og derfor er vi måske faktisk meget dårlige til at give den karriererådgivning, fordi vi aldrig selv har været derude. Så vi prøver også at sætte flere kræfter i at inddrage nogle eksterne parter.”