En del humanister ender efter afslutningen på deres uddannelse med at være ledige i længere tid. Det kan der være flere årsager til, men mange studerende fremhæver især udfordringen ved at skulle definere tillærte kompetencer, når de kommer i kontakt med erhvervslivet. Der kan dog være flere løsninger, der kan hjælpe de studerende godt på vej.

Af Christoffer Rewitz, Lasse Petersen og Lea Guldbrandsen

Vi har gennem denne artikelserie forsøgt at oplyse om forskellige måder, som kan hjælpe den nuværende situation og gøre det nemmere for humaniorastuderende at komme i arbejde. Her kan det mest umiddelbare hjælpemiddel være den karrierevejledning, universitetet allerede tilbyder. På Arts hos Aarhus Universitet ligger karrierevejledningen samlet hos Arts Karriere.

”Med de humanistiske uddannelser er der rigtig mange forskellige veje, de studerende kan gå. Så de har brug for at finde ud af, hvad det er, de kan med deres uddannelse, og hvordan den kan omsættes og bruges. Det oversættelsesarbejde kan de få hjælp til hos os,” siger Mette Busk Sørensen, som er karrierekonsulent hos Arts.

Hos Saxo-Instituttet på Københavns Universitet viser undersøgelser samtidig, at de studerende stresser over to ting: Frygten for ikke at få gode karakterer og frygten for ikke at få et arbejde efter endt uddannelse. Derfor indgår der i højere grad virksomhedssamarbejde og lignende i undervisningen, hvilket kan polstre de studerende til mødet med arbejdsmarkedet. Det samme gælder på Aarhus Universitet, fortæller Emma Berggren Andersen, som er nyuddannet kandidat i Litteraturhistorie.

Det kan være en udfordring at lægge mere fokus på erhvervslivet på universitetet, både for de studerende, men også for undervisere, der ikke er klædt godt nok på til at indrette undervisningen efter erhvervslivets rammer.

”Underviserstaben hos os er ikke folk, der har haft job ude i et ministerium eller i en virksomhed. De har aldrig forladt det her beskyttede værksted, vi kalder universitetet. De er blevet derinde, og derfor er vi måske faktisk meget dårlige til at give den karriererådgivning, fordi vi aldrig selv har været derude. Så vi prøver også at sætte flere kræfter i at inddrage nogle eksterne parter,” siger Lasse Christian Arboe Sonne, som er studieleder på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Studiejobs og iværksætteri som mulige løsninger

Vi har i løbet af hele artikelserien holdt kontakt med de studerende og de nyuddannede for at få indblik i, hvorvidt der er noget, vi har overset, når vi kommer udefra. Lauge Lund Christiansen, der er færdiguddannet retoriker, fortæller bl.a., at han ville ønske, at han var blevet rådgivet til at tage studiejob under sin uddannelse.

“Rent strukturelt er det sådan, at rigtigt mange ‘entry level positions’ bliver slået op som studiejobs, sådan at institutioner/arbejdsgivere kan spare penge på arbejdskraften. Her lærer de studerende så de fornødne evner, som de skal bruge i deres videre arbejdssøgning,” fortæller han i en kommentar på Facebook.

Jeanne Dahl Olsen, som har læst Medievidenskab på Aarhus Universitet, ser udfordringer med studiejob. Hun påpeger i en Facebook-kommentar, at der efterhånden stilles store krav til erfaring selv i studiejobs, og stiller spørgsmål ved, hvor den erfaring skal komme fra.

“Man får den ikke på studiet, og hvis ikke man er heldig at få foden indenfor i et praktisk studiejob, er man lidt lost. Burde den erfaring så måske i højere grad opnås på universitetet og forsøge at forene teori med praktisk virkelighed og håndværk langt mere, end man gør de fleste steder nu?”

Samtidig blev vi kontaktet af Thomas Bjørnsten, som leder en taskforce på Arts på Aarhus Universitet, der i samarbejde med The Kitchen skal være med til at åbne de studerendes øjne for at tænke deres uddannelse mere iværksætterrettet.

”Det er ikke udgangspunktet, at alle humaniorastuderende pludselig skal komme ned og lave forretningsudvikling. Det er der nogle humanistiske studerende, som ville være rigtig gode til, og som er gode til, men der er også nogle andre kvaliteter og nogle andre potentialer i det at tænke iværksætterorienteret omkring sin uddannelse, hvor man har fokus på, hvordan man kan omsætte sin viden og sin meget specifikke faglige disciplin til konkrete kompetencer, som kan skabe værdi ude på et jobmarked.”

Han mener blandt andet, at det kan være med til at øge de studerendes motivation, at de kan finde noget, som de konkret er gode til via iværksætteri, og nævner blandt andet case competitions på Aarhus Universitet som noget, der giver et positivt resultat. Han beskriver, at man kan se studerende komme helt løftet ud af at have klaret sig godt til en case competition med en kort tidsramme og brugt deres kompetencer på en uventet måde. Men samtidig forstår han godt, at det kan være en udfordring for de humanistiske uddannelser at bruge mere tid på iværksætteri.

”På rigtig mange uddannelser er man i forvejen presset på tid og ressourcer i forhold til, at man skal nå det, der står på studieordningen, og det har man sådan set travlt nok med, så det at presse mere ind kan være en udfordring. Det er også derfor, at vi i taskforcen udvikler nogle formater, som man kan koble på nogle eksisterende undervisningsforløb.”

Et misforstået problem?
Mau Lindow Tarbensen, der er uddannet cand.mag fra AU, er ikke enig i udlægningen af problemet. Hun mener ikke, at humanister har svært ved at sætte ord på deres kompetencer, men at de ord, de kan sætte på dem, ikke ‘tæller’ og uddyber i en kommentar på vores ene artikel:

”Problemet befinder sig på et højere strukturelt plan end blot universiteternes undervisning og de studerendes udfordringer med at finde arbejde efter endt studie – problemet er, at kultur er vanvittigt underprioriteret i Danmark, og jo færre penge, der fra statens side bliver sendt i retning af denne grundpille i samfundet, des sværere kår får vi, der er uddannet til at arbejde inden for kultursektoren, når vi skal argumentere for vores mange kompetencers samfundsmæssige værdi.”

Er du humaniorastuderende i Aarhus, vil vi rigtig gerne høre dine tanker om vores artikelserie. Kendte du til problematikkerne i forvejen? Er du selv stødt på dem i dit studieliv? Hvad tænker du, at der kan være af andre mulige løsningsforslag? Og er der vigtige vinkler, vi har misset i vores historie, eller du gerne bare vil pointere? Giv meget gerne din mening til kende i kommentarfeltet nedenfor – eller på de sociale medier, hvor du opdagede artiklen.

Vil du læse mere om de løsninger, vi har skrevet om indtil videre? Så kan du se en oversigt over vores artikler her:

• Hvorfor ender mange nyuddannede humanister i længere ledighed? Det har vi prøvet at finde ud af
• Studerende og universitetet halter i samlet flok for at sætte fokus på erhvervslivet
• Humaniorastuderende har rig mulighed for at forberede sig til erhvervslivet
• Kan karrierevejledning gøre humanister klogere på deres kompetencer?